Samtykker er fundamentet for, at salg og markedsføring kan arbejde effektivt, og for at jeres kundekommunikation hænger sammen med kundeoplevelse og compliance. Vi rådgiver om samtykkestrategi, design og præferencecentre, så I og jeres kunder får overblik. Når samtykker håndteres rigtigt, skaber det en tillidsvækkende kundeoplevelse.
Vi rådgiver også om det tekniske fundament, herunder IT-arkitektur, datamodeller og integrationer, så samtykker kan dokumenteres korrekt og anvendes operativt på tværs af systemer og kanaler.
Endelig hjælper vi jer med at finde det rette ambitionsniveau og vælge en tilgang, der passer til jeres udgangspunkt, så I får en løsning med et solidt fundament, der kan udbygges med flere kanaler, præferencer og andet over tid. Resultatet er sikker fremdrift og kvalitet fra start, samtidig med at løsningen udvikles i takt med jeres behov og ambitioner.