”I Hjerteforeningen har vi været enormt glade for at få RubiqCloud ind i vores systemlandskab. Det har givet os muligheder og værdi både marketing- og datamæssigt.”
Hjalte á Trødni, Tech Lead hos Hjerteforeningen
Hjerteforeningen er en privat organisation, der finansieres af indsamlede midler, støttet af tusinder af frivillige og ca. 127.500 medlemmer. Derfor arbejder foreningen målrettet med rekruttering, fastholdelse og udvikling af medlemmer på tværs af kanaler.
Udfordringen var imidlertid, at foreningen med de eksisterende kanaler ikke var i stand til at formidle de oplevelser til medlemmerne, der matchede foreningens ambitioner. Derfor havde de besluttet sig for et nyt marketing automation system, Agillic, men oplevede flere barrierer, f.eks. systemer, der ikke kunne tale sammen, samt spredte og mangelfulde medlemsdata.
Opgaven bestod derfor i at opbygge en platform for data- og lead-management, hvor Hjerteforeningen kunne skabe og have adgang til et samlet medlemsoverblik på tværs af alle kommunikationsplatforme.
RubiqCloud – en platform til data- og lead-management
Forinden havde Hjerteforeningen kørt en strategiproces med eCapacity (Valtech), der bl.a. resulterede i et roadmap for digitaliseringen og valg af Agillic.
Med mange databaser og kommunikationsplatforme og den forestående implementering af Agillic var det derfor vigtigt, at Hjerteforeningen fik skabt et samlet kunderoverblik. En platform, hvor alle systemer kunne opbygge og drage nytte af én fælles, stærk og unik medlemsprofil – fundamentet for en personlig og sammenhængende kommunikation.
Efter anbefaling fra eCapacity valgte Hjerteforeningen RubiqCloud som deres centrale data- og lead-management platform. Den blev implementeret i et tæt trekantssamarbejde og løsningen omfatter bl.a.:
- Ét samlet kundeoverblik over medlems- og adfærdsdata, samtykker og historik
- En entydig identifikation af leads og medlemmer på tværs af kanaler
- Styr på samtykker, data retention og dokumentation (GDPR)
- Opsamling og håndtering af leads uanset kanal og opfølgningsproces
- Integrationsplatform i realtid til alle systemer, applikationer og kanaler
Et stærkt og langsigtet omnichannel fundament
Ikke alle integrationer er på plads, men vi er godt på vej. Der er bl.a. integreret til Agillic, Herobase (outbound call center), Microsoft Business Central (CRM), WordPress og på lead-siden til Facebook Adds. Ny kommunikation på tværs af kanaler ser løbende dagens lys – fra kampagner til automatiserede og trigger-baserede flows. Udover øget hastighed har Hjerteforeningen også fået:
- Forbedret indsamling og anvendelse af medlemsdata
- Implementeret Agillic i et stærkt og integreret omnichannel set-up
- Mulighed for at skabe personlig og sammenhængende kommunikation på tværs af kanaler – fra rekruttering til fastholdelse og udvikling
- Detaljeret dokumentation ift. GDPR
”Vi har nydt godt af den erfaring Fluid har, når det kommer til beslutninger, anbefalinger og trade-offs i vores opsætning af RubiqCloud og Marketing Automation.”
Hjalte á Trødni, Tech Lead hos Hjerteforeningen
Hvis du vil høre mere om, hvad vi kan gøre for dig, så kontakt os på:
Kontakt@fluid-solutions.dk – Telefon +45 40 63 41 41 – www.fluid-solutions.dk